Miljøingeniør med interesse for python og automatisering — Jobs at Dryp
← Tilbage til jobs

Engineering • Mid • Full-time

Miljøingeniør med interesse for python og automatisering

Brænder du for at anvende data til at løse udfordringer inden for bæredygtig spildevandshåndtering og klimatilpasning? Dryp søger en struktureret og engageret hydraulisk ingeniør. Stillingen er ideel til dig, der har lyst til at arbejde med både data, feltarbejde og udvikling af fremtidens løsninger til klimatilpasning og spildevandssystemer.

Nordhavn, København, Denmark On-site

Om os

Dryp er en hurtigt voksende startup, der gennem innovative digitale løsninger og ny teknologi arbejder på at løse klima- og hverdagsudfordringer i vandbranchen – især inden for håndtering af regn- og spildevand. Hos Dryp kombinerer vi datavidenskab og hydrologi for at skabe et nyt niveau af overblik over vand i vores byer og vandløb. Vi hjælper forsyninger og kommuner med at forhindre oversvømmelser og reducere miljøpåvirkninger fra overløb. Det gør vi ved hjælp af eksisterende afløbsinfrastruktur, pålidelige sensordata og kreative analytiske metoder. I det kommende år vil vi have et stærkt fokus på automatisering af vores analyser, så mere af den hydrauliske indsigt kan skabes direkte gennem software.

Stillingen kort

  • Analyse af sensordata og hydrauliske forhold i afløbssystemer
  • Udvikling af Python scripts til automatisering af analyser og datavalidering
  • Planlægning og opstart af nye kundeprojekter
  • Formidling af dataindsigter til kunder og samarbejdspartnere
  • Samarbejde tæt med vores udviklingsteam om nye funktioner i vores software
  • Bidrage til udvikling af nye analysemetoder og produkter

Dine arbejdsopgaver vil typisk ligge i spændet mellem hydraulisk analyse, dataarbejde og udvikling af nye værktøjer. Fra tid til anden arbejder vi i fokuserede udviklingssprints, hvor vi midlertidigt lægger driftsopgaver til side for at arbejde intensivt med større kode- eller analyseopgaver.

Vi leder efter

  • Har en baggrund inden for miljø-, vand- eller hydraulisk ingeniørarbejde
  • Har interesse for dataanalyse og Python
  • Gerne har erfaring med at omsætte hydraulisk analyse til scripts eller automatiserede workflows
  • Har lyst til at arbejde i en startup, hvor rollerne er fleksible
  • Trives med både tekniske analyser og dialog med kunder
  • Kørekort er en fordel, men ikke et krav

Praktisk info

Udgangspunkt Gdanskgade 2, 2150 Nordhavn
Ansættelsesform Fuldtid

Sådan ansøger du

Send din ansøgning og CV til cecilie@drypdata.com. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter snarest muligt.

Water droplets

Usikker på noget?

Send os en besked — vi hjælper dig med at finde det rigtige.