Overløb – fra krav og måleteknikker til praktiske løsninger
Overløb er en vigtig del af spildevandssystemet og samtidig et område, hvor der stilles stadig større krav til forsyningernes viden, dokumentation og måling. For mange forsyninger er arbejdet allerede godt i gang, mens andre fortsat er ved at skabe overblik over overløbsbygværker, målemetoder og krav.
Hvordan måler man bedst på overløb? Hvilke teknikker findes der, og hvad fungerer i praksis? Og hvordan kan man som forsyning lære af hinanden erfaringer og komme tættere på en løsning, der både er fagligt robust og praktisk anvendelig? På denne temadag sætter vi fokus på måling af overløb og de politiske retningslinjer, der danner rammerne for arbejdet.
Dagen byder på oplæg fra både faglige eksperter, forsyninger og andre, der arbejder konkret med overløb. Vi skal blandt andet høre om erfaringer med overløbsdata, forskellige måleteknikker og indrapportering, ligesom flere forsyninger deler deres erfaringer med, hvordan de arbejder med overløb i praksis.
Der bliver også god plads til dialog og erfaringsudveksling. Vi skal blandt andet diskutere, hvorfor det kan være svært at måle på overløb, hvad man gør, når måledata er utilstrækkelige, og hvordan data kan bruges til at sætte fokus på reduktion af overløb.
Et lille udsnit af dagens program
Vi er rigtig glade for den store interesse for temadagen, som nu er fuldt booket. Vi har derfor kun åbent for venteliste.
Vi ser frem til en dag med masser af faglig sparring, erfaringsudveksling og gode diskussioner på tværs af forsyninger. Målet er at blive klogere sammen og dele de erfaringer, der kan hjælpe os videre i arbejdet med måling af overløb.
Praktisk information
Tid: Onsdag den 9. september 2026, kl. 10.00–15.30
Sted: Aarhus Vand, Hasselager Allé 29, 8260 Viby
Pris: Gratis deltagelse
Vi glæder os til at se jer!
/ På vegne af Aarhus Vand og Dryp
Maria, Andreas, Peter, Rasmus og Dina
