Intens og langvarig regn, krydret med en voldsom stormflod fra øst, der tangerer den sidst kendte superstormflod fra 1872. Er det bare usædvanligt vejr eller er det klimaforandringer, der skal have skylden? Uanset forklaringen skal vi mange år tilbage, for at opleve så meget vand på terræn og et rekordhøjt grundvandsspejl.

Fra et hydraulisk, statistisk og data perspektiv er det spændende og motiverende og giver opgaver i Dryp – men det er jo desværre også på baggrund af at beredskabsniveauerne fortsat er høje flere steder, der har forårsaget søvnløse nætter flere steder.

undefined

, der var flaskehals i Døde Å, for at sikre Viby renseanlæg og forhindre både oversvømmelse, potentiel slamflugt og flere måneder uden rensning for 120.000 borgere. Heldigvis var Aarhus i stand til at tage en relativ drastisk beslutning med baggrund i data fra store dele af oplandet og specifikt fra Døde Å hvor Dryps simple, prisbillige sensorer endnu engang viste deres værdi og kunne dels kvantificere problemet og pege på den oplagte løsning.

undefined

Lige i disse dage falder vandstanden igen, men nye langtidsudsigter tyder på at det er nogle rekordvåde vintermåneder vi går i møde. El Niño i Stillehavet driver i den grad gæk med den globale nedbør – værst omkring ækvator hvor den omfordeler nedbøren så der nogle steder vil være ekstrem tørke og andre steder dobbelt op på den forventede nedbør i de næste 3 måneder (December – Februar).

Figur 1 ECMWF Long Range Forecast fra November dækkende December - Februar.

Zoomer man her ind på Europa kan man se at vi i de Nordiske lande og specielt i Danmark, kan forvente en vinter der er ca. 50% vådere end normalt og måske helt op til 70% vådere. Man skal passe på med at lægge for meget vægt på de små lokale forskelle i denne opløsning af modeller, men forecastet er baseret på 51 modelkørsler. Det er altså overvejende sandsynligt at vi kommer til at se flere hændelser, som fx Østjylland har oplevet, over den kommende vinter.

DMI fortolker disse kørsler sammenholdt med amerikanske og deres egne langtidsprognoser, som værende mellem lidt og noget over normalen

undefined

- det tror jeg personligt er en meget forsigtig tolkning.

Figur 2 ECMWF LR forecast - med fokus på Europa og Danmark.

Vi kan forberede os mentalt og sikre hvad sikres kan af infrastruktur, og også tilføre mere materiel til beredskabet – men ligeså vigtigt er det at sikre at vi lærer af de hændelser der kommer og bruger dem til at opdage og lokalisere de fejl og utætheder der er i vores systemer. Jeg erkender ikke at være helt objektiv her, men hvis der er noget vi kan, når ekstremer rammer, så er det da som minimum at lære af det og sikre at vi får opdateret lærebøger og gentagelsesperioder. Det er den læring der fremtidigt sikrer vores byer mod de kommende klimaforandringer både fra nedbør, stormflod og grundvandsstigninger.

Som det efterhånden er vist mange gange er det ikke kompliceret eller dyrt at indhente data i realtid fra alle dele af både det naturlige og byggede infrastruktur system. Vi er efterhånden mange der leverer IoT-sensorer til forskellige dele af systemet og også flere der hjælper med data håndtering, data vask, og ikke mindst dataanalyse i realtid. Det er systemer der integrerer med SRO systemer og hører sig til i værktøjskassen - både i drift af vores urbane vandsystemer og i planlægningen af de nødvendige udbygninger der ligger i forsyningernes planafdelinger. Samme systemer bør integreres med kommunernes håndtering af vandløb, søer, åer og fjorde.

Den potentielle fremtidige værdiskabelse der ligger i at bruge den kommende våde vinter på at registrere og lære og blive klogere, og på sigt styre aktivt, er enorme. Det er ikke kun de direkte investeringer i vand-infrastruktur vi optimerer, det er også miljøpåvirkningen fra sparede overløb, mindre brug af cement, rør og gravetid og de tilhørende CO2 reduktioner og de samfundsøkonomiske gevinster ved ikke at grave byen op. Danmark er lige nu ved at tabe pusten og vores forspring i forhold til den overvågning af vand-infrastruktur og vandmiljø vi ser andre steder i Europa, og som alligevel er på vej i form af det opdaterede vandrammedirektiv.

Jeg er overbevist - lad os udnytte den våde vinter til at bringe Danmark i en win-win situation: Til dels vil vi blive markant klogere igennem en udbredt brug af sensorer til at måle på en vejrsituation, som vi vil opleve hyppigere i fremtiden; Til dels vil vi igen få bragt Danmark frem i feltet, når det kommer til data-drevne løsninger i vandsektoren.

Vil du vide mere om hvordan prisbilligt realtidsdata kan bruges til at få overblik når systemet er presset - så book en snak med vores hydrauliske eksperter

undefined