Etagebrønde. En moderne opfindelse fra 60’erne og 70’ernes Danmark, hvor ingeniører fandt ud af, at man kunne lægge spildevands- og regnvandsledninger oven på hinanden i samme brønd med blot et dæksel imellem. Gennem årene har de berygtede brønde imidlertid skabt en lang række udfordringer hos de danske forsyningsselskaber. Sådan var det også hos Aarhus Vand, fortæller hydrauliker Mathias Schandorff Arberg:

”Alle der arbejder med vand ved, at det er sindssygt komplekst at identificere fejl og lækager i systemet. Den udfordring har vi også kæmpet med i mange år i Aarhus, hvor vi har et stort antal etagebrønde fordelt ud over mange områder. Det har givet en del problemer med regnvand, der løber over i spildevandssystemet og skaber overløb i vores anlæg.”

Særligt gennem de seneste år er problemet blevet tydeligt. Aarhus Vand har nemlig igangsat en langsigtet strategi om at lukke de gamle renseanlæg og i stedet lede vandet hen til et nyt stort anlæg ved Marselisborg Havn, fortæller Mathias Schandorff Arberg: 

”Konkret betyder centraliseringen, at vi omdanner de gamle renseanlæg til pumpestationer, som dels pumper spildevandet ned til det nye anlæg, dels leder regnvand ud lokalt i åer og vandløb. For at kunne gøre dette, skal vi dog overholde nogle præcise krav om eksempelvis overløb. Særligt på anlægget i Viby ville vi med de planlagte anlægsinvesteringer simpelthen ikke være i stand til at overholde kravene, og det skabte selvsagt et akut behov for at tænke nyt.”

En stor opgave

Det var Mathias Schandorff Arberg, der fik opgaven med at identificere problemerne, og han vidste fra starten, at der ventede ham et omfattende kortlægningsarbejde i det gamle spildevandssystem:

”Et er at indse, at vi er nødt til at fore nogle af de gamle etagebrønde; noget helt andet er at finde ud af hvilke. Det er ikke en viden, man kan modellere sig frem til, og man kan selvsagt heller ikke bare fore på må og få, eftersom det er en ekstremt dyr løsning. Derfor var det tydeligt, at vi var nødt til at anlægge en fokuseret tilgang, og vi ønskede at komme nærmere det egentlige problem ved hjælp af måleinstrumenter og systematisk brug af data.”

I alt blev det til 17 sensorer fordelt på 13 områder. Nogle sensorer målte opstrøms, andre nedstrøms, således at man kunne identificere væsentlige forskelle. Resultaterne kom bag på selv Mathias Schandorff Arberg:

”Den store erkendelse var klart, at blot et af vores områder var hovedkilden til problemet, idet sensorerne viste nogle helt vanvittige stigninger i vandstanden. Eksempelvis lokaliserede vi et rør, hvor der teoretisk burde være en gennemstrømning på 5-10 liter i sekundet. Det egentlige tal var mere end 700 liter i sekundet! Det var en vild oplevelse at se, også for mine kolleger! På den måde kunne vi bid for bid lokalisere problemerne og sætte målrettet ind.”

Brug af data 

Målinger gør det dog ikke alene, pointerer Mathias Schandorff Arberg, for det efterfølgende dataarbejde er lige så afgørende for at identificere problemer:

”Mange forsyningsvirksomheder har egentlig masser af data, men det er ofte alt for uoverskueligt  at foretage de vigtige analyser. Med DRYP’s dataplatform har vi et helt andet og meget bedre overblik over vores data end tidligere. Vi kan let skabe os et overblik, vi kan bruge kortvisning, og vi kan plotte tidsserier sammen og holde dem op mod data fra vores renseanlæg. Alt det gør, at vi kan handle på data og træffe de rigtige beslutninger. Det har været en kæmpe gevinst for Aarhus Vand.”

Endelig er der pengepungen, for til syvende og sidst skal økonomien hænge sammen, og midlerne til især anlægsprojekter skal prioriteres rigtigt:

”Den viden, vi fik ud af målingerne fra DRYP, gjorde os i stand til at reprioritere en række anlægsaktiviteter der kan afhjælpe problemet, hvilket jeg godt kan afsløre, var en kæmpe lettelse for vores anlægsfolk, som står for de her komplekse arbejder. Det vil altid være en dyr fornøjelse at drive en vandforsyning, men med den rette viden kan vi gøre det både billigere og bedre end før – og DRYP’s målere er i hvert fald tjent ind mange gange.”

FAKTA

• Aarhus Vand er et førende vandselskab, når det gælder viden, teknologi og udvikling af bæredygtige løsninger til fremtidens vandforsyning.
• Gennem DONUT-projektet (2018-2021) har Aarhus Vand eksperimenteret med ny teknologi til at forbedre vandforsyningen, herunder sensorer, IoT og big data.
• DONUT-projektet er mundet ud i virksomheden DRYP, og erfaringerne fra DONUT og andre innovationsprojekter er i dag fuldt integreret i DRYP’s produkt.
• Projektet var støttet af Innovationsfonden.

‍

‍

‍